Hvordan tager vi det så?

Jo, vi tager det efter egen mening nogenlunde fredeligt. Selvfølgelig var det et chok - det havde vi jo slet ikke regnet med. Det gør ondt at gentænke alle fremtidsplaner for ældste og for vores lille familie, og det gør satdig ondt. Vi aner jo ikke, hvordan han kommer til at få det - og er han mon retarderet oveni? Men det, vi ved nu, forklarer en masse ting, og vi kan derfor forholde os bedre til ham. Vi er holdt op med at tænke på, hvad en treårig bør kunne - f.eks. at tage sko på. Hvis han ikke kan den dag, så hjælper vi ham - for vi får ikke noget ud af at presse ham. Vi kan lynhurtigt sige fra på hans vegne - til noget familieværk for nyligt, der startede i kirken, var det kun mig, der tog afsted, de andre kom senere. Før i tiden havde vi som regel en film med til ham, når vi skulle noget, der involverede at sidde ned længe et fremmed sted. Det har vi også nu, men hvor det før var mere for vores og andres skyld, fordi han ellers hang i gardinerne, er det nu for hans skyld, så han kan få ro i sit lille forvirrede hoved. Han kan ikke overskue verden, og det er nu vores job at hjælpe ham.

Vi må sørge for at være klædt godt på, når vi til efteråret skal tage stilling til, hvordan ældste skal hjælpes. Der er, så vidt jeg har fundet ud af, to primære retninger indenfor behandling og pædagogik, TEACCH og ABA. Der er en sammenligning her: http://www.abaforum.dk/artikler/sammenligning_teacch_aba.php

Det er TEACCH, man bruger de fleste steder i Danmark. Vores kommune kører et ABA-pilotprojekt de næste år, og der er ikke flere pladser. Jeg har ikke rigtig nogen mening endnu - jeg har ikke set noget af det i praksis.

Vi har hørt fra både psykologen og børnelægen, at vejen frem er forudsigelighed. Ældste skal hele tiden vide, hvad der skal ske nu og om lidt. Der er billedkort en god ting, som bruges til mange former for "psykisk udfordrede". F.eks. hvis en morgenrutine giver mange konflikter, kan man lave en billedserie, hvor der er billeder af, at barnet står op, spiser morgenmad, får tøj på, får børstet tænder, får solcreme på, får sko på og så ud af døren. Så kan man flere gange i løbet af morgenen kigge på planen og vide, hvad der skal ske nu. Vi er derfor gået i gang med at bruge dem så småt, og indtil videre virker det til at være godt til ham. Vi bruger dog ikke billedserierne (endnu), men hvis han er meget optaget af noget, forstår han ikke, hvis vi siger, at vi skal spise om lidt - så kan vi give ham et billede af ham selv, hvor han sidder og spiser, og så begynder han selv at tale lidt om det, og så forstår han det. Det betød bl.a. også, at han steg ud af både en bus og et tog i dag UDEN at gå helt fra hinanden.