Velkommen til Yndlingsautist

Hvordan forholder man sig som mor, far og familie, når man får at vide, at ens dreng på 3 er autistisk? Denne blog skal give mig luft, så jeg har et sted at komme af med alle mine tanker. Samtidig håber jeg også, at der kommer kommentarer fra andre, der kan oplyse og måske sætte tingene lidt i perspektiv. Der er i øvrigt ikke mange blogs skrevet af forældre til autister. Bloggen her skrives uden navne, så jeg kan skrive frit fra leveren. Bloggens navn giver sig selv - selvfølgelig er min lille dreng min yndlingsautist. :-)

Vi har to børn, som i denne sammenhæng benævnes ældste og yngste. Det er ældste, der er autisten i det her. Eller hvad man nu skal sige - vi har slet ikke nogen endelig diagnose, det hele startede for tre uger siden, hvor en psykolog på besøg fortalte, at hun mener, at ældste har en kontaktforstyrrelse. En kontaktforstyrrelse taler man om, når man taler om autismespektrumforstyrrelser (ASF). Men selvom psykologen understreger, at hun ikke stiller diagnosen, så er der ingen tvivl. Vi er selv slet ikke i tvivl efter at have sat os ind i tingene og læst om tegn og symptomer. Heldigvis er der meget, der ikke passer, men der er også rigtigt meget, der passer. Hvis vi havde læst om autisme for et år siden, havde vi selv set det der - ingen tvivl om det.