onsdag den 16. januar 2008

Long time, ...

Long time, no update.

Ældste har det godt. Han overlevede jul og nytår i fin stil, noget bedre end forventet. Juleaften med gaveræs og træ i stuen og tjuhej, familiejulefrokost med mange mennesker, nytårsaften et fremmed sted. Lige for tiden er formlen for overlevelse uden for huset tilsyneladende 1) ingen andre børn over 2 år ud over yngste, 2) et værelse, hvor han i fred og ro kan se DVD og 3) spise før alle andre, så han ikke skal sidde til bords med en masse. Hvis der skal være andre børn, skal han kende dem rigtigt godt.

Han skubber stadig en del i børnehaven, men det er blevet noget bedre herhjemme.

Sidste nyt fra kommunen: Nej til selvfinansiering, fordi forældrebetalingen ikke må overstige et bestemt niveau, og det ville det gøre ved selvfinansiering. Grotesk, altså - vi står her og vil selv betale, og det kan vi ikke få lov til. Men de skal ikke tro, at de har hørt det sidste fra os.