Jeg har været fraværende her i lang tid, undskyld til de faste læsere.
Siden nytår har vi været i et lidt træls hul. Han har det ikke ligeså godt som i efteråret. Udredning har været i gang, og det har for hans vedkommende bestået i seks undersøgelser og tests på børnepsyk, og han har klaret det rigtigt fint og virkelig gjort sig umage, men er så også skvattet lidt sammen i bilen på vej i børnehave igen og sagt ting som "er lidt træt, mor", hvilket han ellers aldrig indrømmer før kl. 18 om aften. Diagnosen er også kommet, helt som forventet blev det infantil autisme med svag mental retardaring. Ingen ADD/ADHD eller anden tillægsdiagnose.
Han skriger slår sig selv i ansigtet nogle flere gange om dagen, når han bliver irettesat eller får et nej, løber vækm skriger og smider sig hårdt ned i gulvet eller ind i et møbel, så vi nu igen kan tælle alt for mange blå mærker på benene - vi talte netop om i efteråret, at nu kunne vi se, at han havde det bedre, fordi hans ben ikke var helt blå.
Det er, som om udsvingene er blevet større. Det kan gå fra rigtigt godt til rigtigt dårligt i stedet for bare godt til dårligt. Det er godt nok om at følge med.
MEN! Der er også store landvindinger - i weekenden var vi til fødselsdag hos nogen, hvor der typisk er en del vilde børn også. Der var vi alle afsted, og manden og jeg sad ned på samme tid i op til et kvarter ad gangen, mens ungerne var ude! Det er ALDRIG sket før! Normalt er jeg alene afsted til fødselsdag hos dem, måske med yngste også. Vi betalte prisen dagen efter, knægten var tophys og dødtræt, men det var da alligevel en succes. I løbet af de sidste par uger har vi været til læge og tandlæge. Hos lægen blev han målt og vejen for første gang nogensinde uden kvaler, og han skulle kigges længe i øret, og han sad hos mig og var så tapper, så tapper, og han sad helt stille, mens tårene løb ham ned af kinderne. Men da lægen mod hans vilje gav et plaster på efter vaccinationen, DET var for meget! Det kunne så fixes ved at tage det af igen, og så var det tid til vingummi. :-) Tandlægen gik også bedre end nogensinde før, han blev slet ikke frustreret, han var noget reserveret, men til sidst fik tandlægen da lov at tælle tænder og se inde bagved.
Det er sært, som det kan skifte. Men det ligger jo i diagnosen.
Vi har siden december haft en ansøgning inde hos kommunen om hjemmetræning som kombinationstilbud. Lad mig bare sige, at det er et af største bjerge, vi nogensinde har prøvet at bestige. Det er virkelig ikke for the faint of heart.
Men alt i alt ser vi frem til den bedste sommer i familiens historie. Drengene får mere og mere fornøjelse af hinanden, og de leger mere og mere sammen. Det skal nok blive godt!
MEN! Der er også store landvindinger - i weekenden var vi til fødselsdag hos nogen, hvor der typisk er en del vilde børn også. Der var vi alle afsted, og manden og jeg sad ned på samme tid i op til et kvarter ad gangen, mens ungerne var ude! Det er ALDRIG sket før! Normalt er jeg alene afsted til fødselsdag hos dem, måske med yngste også. Vi betalte prisen dagen efter, knægten var tophys og dødtræt, men det var da alligevel en succes. I løbet af de sidste par uger har vi været til læge og tandlæge. Hos lægen blev han målt og vejen for første gang nogensinde uden kvaler, og han skulle kigges længe i øret, og han sad hos mig og var så tapper, så tapper, og han sad helt stille, mens tårene løb ham ned af kinderne. Men da lægen mod hans vilje gav et plaster på efter vaccinationen, DET var for meget! Det kunne så fixes ved at tage det af igen, og så var det tid til vingummi. :-) Tandlægen gik også bedre end nogensinde før, han blev slet ikke frustreret, han var noget reserveret, men til sidst fik tandlægen da lov at tælle tænder og se inde bagved.
Det er sært, som det kan skifte. Men det ligger jo i diagnosen.
Vi har siden december haft en ansøgning inde hos kommunen om hjemmetræning som kombinationstilbud. Lad mig bare sige, at det er et af største bjerge, vi nogensinde har prøvet at bestige. Det er virkelig ikke for the faint of heart.
Men alt i alt ser vi frem til den bedste sommer i familiens historie. Drengene får mere og mere fornøjelse af hinanden, og de leger mere og mere sammen. Det skal nok blive godt!
