Sommerferien lige om hjørnet

Vi har ferie fra på fredag, og i næste uge kommer ABA-supervisoren. Det bliver VANvittigt spændende. Vores masterplan er vist blevet, at vi tager to-tre besøg af supervisoren, og så kører vi på egen hånd, indtil vi forhåbentligt kan få gang i noget projektlignende under den nye lov om hjemmetræning L154. Den træder i kraft 1/10. Der er vist ikke mange ABA-familier, der ikke venter spændt på fortolkningen af netop den lov.

Ældste har det godt for tiden. Vi prøver at skære ned på tv-kiggeriet i forventning om, at det siger supervisoren nok, at vi skal, og så har vi indført børnetime, så de ikke ser det samme igen og igen. Det er ikke altid, at det interesserer ældste, men vi også kun set det i en uge. Men vi skal have hjælp til, hvad vi stiller op om eftermiddagen, hvor ældste bare er træt og vil stene foran tv'et, og hvor han bare bliver en rigtig hærger, hvis han ikke får lov.

Hans sprog og udtale er også rykket lidt på det sidste. Og han oplever glæden ved at sige noget, vi forstår i første forsøg.

Herhjemme er han stadig opmærksom på yngste - og yngste er rigtig opmærksom på ham. Ældste vil helst ikke gå fra vuggestuen uden at have yngste med, og yngste råber højt og glad ældstes navn, når han ser ham om eftermiddagen. Her forleden kom ældste gående med nogle små kasser oven på hinanden, og yngste havde så en i hånden, som han gerne ville lægge øverst i stakken - og det opdagede ældste og gik lidt ned i knæ, så yngste kunne nå. Der er enkelte øjeblikke af den slags, der bare varmer. Men det går tit galt - ingen af dem kan forstå at det hele ikke er MIT-MIT-MIT, og hvis den ene tager noget fra den anden, ender det hurtigt med, at de begge skriger - den ene, fordi han mistede sit legetøj, den anden, fordi den første skriger. Absolut 100% lose-lose-situation. Vi glæder os til at få hjælp til det, for yngste skal ikke have en uretfærdig barndom.

Han har det godt i børnehaven - så kort kan det siges. :-)

Verden ser helt anderledes ud nu end i sidste indlæg

Det er mig en glæde at kunne sige, at verden ser noget bedre ud nu. Midt i juni sluttede pædagogstrejken - det var virkelig tiltrængt, ældste havde det ret skidt. Han orkede ikke engang at skrige, når verden gik ham imod, han lukkede bare ned.

Med pædagogstrejken overstået kunne han jo så starte i den nye børnehave, og det går så godt, at jeg næsten fælder en tåre hver dag. Ih, hvor de forstår ham dernede, og jeg har flere gange måttet SLÆBE skrigende sparkende hysteriske unge med ud af børnehaven, fordi han altså ikke ville hjem. Det er jo for så vidt positivt og ret ukendt. Pædagogen siger, at han gerne vil de andre børn, "nu skal vi bare lige have ham lært at lege" - hun er toppen, er hun, og hun ser uendeligt potentiale i den knægt. Åh, det er bare skønt at høre.

Derudover har vi bestilt noget ABA-supervision (I ved, det er jo blot et greb i lommen...), så vi kan komme i gang. Det skal blive godt.