tirsdag den 15. september 2009

Så er vi i gang!

Ja, nu er armene efterhånden kommet ned - men på den gode måde! Ikke, fordi vi ikke stadig er glade, men fordi vi nu bruger armene til at træne, lave materialer og lave high fives med ældste, og vi er kommet rigtigt godt i gang.

Vi har fået en god supervisor fra NOVA. Hun er ung i gårde, men hun er dygtig, og vi synes, at hun passer rigtigt godt ind i vores team. Vores aflastere er nu blevet hjælpetrænere, ældste går mindre i børnehaven, og vi er ved at få de sidste detaljer rettet af med kommunen. F.eks. den lille detalje omkring børnehavens deltagelse i supervision - det har vi ikke fået lov til endnu, men vi håber det bedste.

Men glade er vi! Nu har vi to år (hvis vi ellers får udsat skolestart) til at give den fuld gas sammen med og i børnehaven på alle indsatsområder, inden han skal i skole.

tirsdag den 5. maj 2009

Hvor skal jeg starte, hvor skal jeg starte ...

Jeg har været fraværende her i lang tid, undskyld til de faste læsere.


Siden nytår har vi været i et lidt træls hul. Han har det ikke ligeså godt som i efteråret. Udredning har været i gang, og det har for hans vedkommende bestået i seks undersøgelser og tests på børnepsyk, og han har klaret det rigtigt fint og virkelig gjort sig umage, men er så også skvattet lidt sammen i bilen på vej i børnehave igen og sagt ting som "er lidt træt, mor", hvilket han ellers aldrig indrømmer før kl. 18 om aften. Diagnosen er også kommet, helt som forventet blev det infantil autisme med svag mental retardaring. Ingen ADD/ADHD eller anden tillægsdiagnose.


Han skriger slår sig selv i ansigtet nogle flere gange om dagen, når han bliver irettesat eller får et nej, løber vækm skriger og smider sig hårdt ned i gulvet eller ind i et møbel, så vi nu igen kan tælle alt for mange blå mærker på benene - vi talte netop om i efteråret, at nu kunne vi se, at han havde det bedre, fordi hans ben ikke var helt blå.


Det er, som om udsvingene er blevet større. Det kan gå fra rigtigt godt til rigtigt dårligt i stedet for bare godt til dårligt. Det er godt nok om at følge med.

MEN! Der er også store landvindinger - i weekenden var vi til fødselsdag hos nogen, hvor der typisk er en del vilde børn også. Der var vi alle afsted, og manden og jeg sad ned på samme tid i op til et kvarter ad gangen, mens ungerne var ude! Det er ALDRIG sket før! Normalt er jeg alene afsted til fødselsdag hos dem, måske med yngste også. Vi betalte prisen dagen efter, knægten var tophys og dødtræt, men det var da alligevel en succes. I løbet af de sidste par uger har vi været til læge og tandlæge. Hos lægen blev han målt og vejen for første gang nogensinde uden kvaler, og han skulle kigges længe i øret, og han sad hos mig og var så tapper, så tapper, og han sad helt stille, mens tårene løb ham ned af kinderne. Men da lægen mod hans vilje gav et plaster på efter vaccinationen, DET var for meget! Det kunne så fixes ved at tage det af igen, og så var det tid til vingummi. :-) Tandlægen gik også bedre end nogensinde før, han blev slet ikke frustreret, han var noget reserveret, men til sidst fik tandlægen da lov at tælle tænder og se inde bagved.

Det er sært, som det kan skifte. Men det ligger jo i diagnosen.

Vi har siden december haft en ansøgning inde hos kommunen om hjemmetræning som kombinationstilbud. Lad mig bare sige, at det er et af største bjerge, vi nogensinde har prøvet at bestige. Det er virkelig ikke for the faint of heart.

Men alt i alt ser vi frem til den bedste sommer i familiens historie. Drengene får mere og mere fornøjelse af hinanden, og de leger mere og mere sammen. Det skal nok blive godt!

mandag den 9. februar 2009

Butterfly Award

X@morhttp://www.blogger.com/www.saarbarhedstesten.blogspot.comhar givet mig en Butterfly Award! Den varmede virkelig mit hjerte, hun skrev:

"Autisme tæt på var den første blog jeg googlede frem i min krise under udredningen...og var den blog jeg læste i tiden lige efter. Det føltes inkluderende og favnende at læse Autisme Tæt på. Jeg forstod lige lidt mere og på en anden måde end bare noget fra udrederne og bøgerne. Jeg følte, jeg fik styrke og kraft til at holde fast i mine egne overbevisninger i min lille "kamp" med/mod systemet af at læse netop disse ord: Denne blog har ham som omdrejningspunkt - og den orkan, som har kørt tværs gennem vores lille familie. Men vi står stadig, og vi står fandme fast, for vi skal nok klare os godt igennem! Derfor giver jeg Butterfly Award'en videre til Moren på Autisme Tæt På."

Af hjertet tak - jeg er meget glad for, at min blog har kunnet hjælpe nogen. Det var jo også en af årsagerne til, at jeg startede den i sin tid.

Reglerne for at modtage denne award er simple:
Put billedet på bloggen
Link til den du fik awarden fra
Send videre til op til 10 andre bloggere og link til dem
Læg en besked på modtagernes blogs
Nyd den rare fornemmelse….

Jeg vil give Butterfly Award'en til en enkelt, nemlig Liselotte på http://slagtenhelligko.dk - hun har givet meget indsigt i livet med en handicappet dreng, der desværre døde som 17-årig efter en lang og stædig kamp for livet. Hun lukker modigt alle sine tusinder af læsere ind i sin sorg og sin glæde og udviklingen i det.