Helt konkret fremgang

Scene: Borddærkning.

Ældste vil nogle gange gerne hjælpe med at bære ting over til bordet.

Hvis vi siger "den er til lillebror", sætter han den nu på lillebrors plads. For et par måneder siden ville han have rendt efter lillebror med den for at give den til ham, hvilket altid resulterede i skrig og skrål, for ældste ville være meget insisterende og prøvede at få yngste til at tage den, og yngste kunne virkelig ikke se, hvad han skulle bruge et glas til, mens han var ved at køre med biler og blev sur over, at ældste prøvede at tvinge ham til at tage glasset, og så blev ældste ked af det, fordi yngste ikke ville. Eller hvis yngste sad i sofaen og læste, blev han gal over at få smidt en tallerken i skødet for fuld kraft.

I dag ved ældste godt, at "et glas til lillebror" betyder, at det skal sættes på lillebrors plads. Det er sgu dejligt at se, at det nytter! Han KAN lære, at ikke altid skal forstås konkret. Der er da fedt. :-)