tirsdag den 27. november 2007

27 støttetimer i hus!

Så har vi været til konference. Vi fik 27 støttetimer! Det var lige ved at gå galt - der var lige ved at blive besluttet 15 timer, indtil diagnosen foreligger, men heldigvis havde en af dem lige lidt ekstra spørgsmål, og så kom børnehaven på banen og forklarede, at de allerede brugte mere end 15 timer om ugen på ældste. Så supplerede psykologen, at PPR ikke var i tvivl, og så vendte det ret hurtigt, og vi drog et lettelsens suk, da de 27 timer blev besluttet. Gah, det var close call!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Moren.

Er netop faldet over din blog på nettet, og blev så glad da jeg kan se at jeg/vi ikke er alene om de problemer vi slås med. Vi har to børn på henholdsvis 5 og 3 år, og i vores tilfælde er det den mindste der med al sandsynlighed er autist (vi har ikke en diagnosen endnu). Jeg sad netop og svedte over en ansøgning til kommunen om tabt arbejdsfortjeneste, og følte mig fuldstændig blank. Jeg googlede derfor lidt på emnet, og faldt så over din blog. Det er dejligt at høre, at det er gået igennem for Jer, men jeg tænkte om jeg må være så fræk og spørge om hvordan I har formuleret sådan en ansøgning. Det kunne være du havde nogle gode fif. Med venlig hilsen Lene ("en anden mor")

Anonym sagde ...

Hej Lene!

Meget gerne - smid mig en mail på yndlingsautistensmor@gmail.com, så kan vi tage den der.

Anonym sagde ...

Kære Moren
Tillykke med 27 timer!! Selvom der går meget fra til kaffe og møder, så kan man faktisk nå rigtig langt med dét, hvis man får lavet et godt samarbejde.
Jeg kan ikke lade være med at spørge, om I har opsøgt nogen, der træner ABA, og set hvordan det foregår?
Og tak for din site - jeg checker tit ind og genkalder mig både frustrationer, glæder og kampvilje!
Kærlig hilsen
Katrine

Moren sagde ...

Hej Katrine!

Tak for de pæne ord.

Ja, vi håber også på, at det går igennem. Lige nu er vi lidt i limbo, mens kommunen tænker og undersøger.

Vi har ikke været til stede ved ABA-træning, men vi har snakket med rigtigt mange ABA'ere og læst meget om det, så vi ved nok til, at vi gerne vil ABA.