Sidste nyt

Augustenbog ringede få dage efter. De ville gerne tage ham, men det var under forudsætning af, at vi kunne stille med henviser, sagsbehandler og en pædagog fra børnehaven til et enkelt møde dernede. Dette var for at sikre, at der blev taget hånd om barnet. ARRRRGH! Jeg er med på, at det er for at undgå tidligere tiders situationer, hvor børn får en diagnose i den anden ende af landet, og så bliver der ikke fulgt op. Men hele møllen er jo i gang omkring ældste, og ... nå, men det blev hurtigt opgivet. Der er jo ingen chance for, at man kan få de tre personer til at bruge en hel dag på at tage til Als. For slet ikke at tale om umuligheden i at finde en dag, hvor de alle sammen kan!

Nå, jeg ringede så til kommunens koordinator for diverse ting for at høre, om de kunne bruge en diagnose fra lavere sted. Jeg skar ud i pap, at vi ikke kunne gøre nok til, at vi kunne skaffe en diagnose. Det kunne han så godt se, og han vendte tilbage med, at de kunne nøjes med en diagnose fra en privatpraksiserende børnepsykiater. Så begyndte jeg at ringe rundt. Den første, jeg fik fat i, sagde blankt nej, det ville hun ikke. Så begyndte jeg at tude, da jeg havde lagt på, for tænk nu hvis de alle sagde nej? Den næste, jeg fik fat i, var helt med på, at vi bare skulle bruge "gummistemplet" og en diagnose, så han ville gerne tage ældste - ret hurtigt endda. Så der er håb om diagnose lige på den anden side af nytår. Det er jo fantastisk!

Til gengæld sagde koordinatoren på kommunen også, at der ikke var meget håb om at få lov til at starte et ABA-projekt, selvom vi selv ville betale. Så der er stadig helt åndssvagt lang vej igen, men en diagnose er jo nødvendig for overhovedet at kunne starte på den lange vej. :-)