Familiefødselsdag. To pladser fra mig sidder min svoger og hans kæreste og fortæller som sit nye job, hun er skolelærer. Følgende blev sagt med hånligt tonefald og himmelvendte øjne: "Ja, og så har jeg fået L-Y-K-K-E-K-L-A-S-S-E-N! Den 2. klasse, hvor alle dem med ADHD og Tourettes og alt muligt går, og det er bare....!".
Det var så tydeligt, at det var røven af fjerde division at skulle have den klasse. Jeg var ved at falde helt fra hinanden på tre sekunder. Tårene pressede sig på, og jeg begyndte at ryste. Heldigvis lykkedes det mig at gå stille fra bordet og skynde mig på toilet, hvor jeg kunne græde stille, indtil jeg havde så meget hold på mig selv, at jeg kunne gå tilbage og spise videre.
Lige nu, lige i dag, lige i denne time kan vi glædes over ældstes fremgang. Glædes over, at det lige nu ikke ser så mørkt ud, som det kunne. Men om et par år skal han i skole. Og det er det store sorte hul, for vi aner ikke, hvad vi har af muligheder. Vi risikerer lige netop, at han kommer i sådan en samleklasse for børn med alle mulige diagnoser, og at han får en lærer som min svogers kæreste. En, som bare overhovedet ikke har lyst til at undervise børn med særlige behov, som allerede hader det, inden hun er startet på arbejde, og som overhovedet ikke forstår sig på sagerne.
Eftersom de to altid brokker sig over deres arbejde i lange enetaler, er det bedste af det hele jo, at vi ved hver eneste familiesammenkomst garanteret skal høre om de her møgunger, som bare er så dumme og uopdragne, og forældre er sikkert endnu værre.
Jeg. Kan. Næsten. Ikke. Vente.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Idiot, hende kæresten. Og idiot-svoger. Ved han ingenting? Havde han ikke forberedt hende på hvem I allesammen er, og hvordan livet leves i hans familie?
Bare rolig, hun holder ikke i sit nye job. Hun holder i det hele taget ikke en meter.
Tillykke med fremskridt og gode tider. Nogen gange får vi en lille skæbnetest når det går godt - sådan et lille stik i hjertet. Vi består testen, når vi ryster det af os og fortsætter med at have det godt.
Hun skal ikke undervise i din søns klasse. Glem hende...eller snarere : giv hende og svogeren en bog i julegave: "i skyggen af det normale" eller dender med katte og aspergers eller en anden rigtig god gave.
Og som har den der lille læring indlagt. Til hende. Hun vil vel også gerne være en god lærer for "Lykke-Klassen". Og bringe lykke til børnene. Hvorfor ellers blive skolelærer?
Ork jo, hun har været i familien i flere år, så de burde da vide, hvordan det hænger sammen. Men de interesserer sig meget lidt for os, og jeg ved heller ikke rigtigt, hvad vi skal tale om, så det er ikke som sådan et savn.
Det værste er, at de før har udtalt sig rigtigt træls om børn med særlige behov. De har mødt MANGE, siger de, som bare UDNYTTER, at de kan få lov at opføre sig, som de vil, fordi nogen TROR, at de har en diagnose, men DET tror de (svoger og/eller kæresten) altså ikke på, de mangler bare noger opdragelse. Jeg er såmænd ikke i tvivl om, at der er børn derude, der ikke fejler andet end dårlig opdragelse, men jeg tror IKKE på, at lige de to kan spotte det.
I virkeligheden har hun heller ikke lyst til at være skolelærer. Hun vil læse videre.
Tak for tanken om skæbnetesten - den vil jeg tage til mig. En rigtig god tanke.
Jeg tror de fleste af os med børn med autisme kan genkende den situation at vi overhører noget, som får os til at krumme tæer. Det er bare for nemt at sidde der og træde på samfundets svageste, og begræde sin egen situation.
Men det er ikke det jeg vil ind i her.
Det jeg vil sige her er at det er min erfaring at lærere i folkeskolen er utroligt samvittighedsfulde og gør det bedste de kan for vores børn med autisme. Min søn med autisme har nu gået i folkeskole i halvandet år. Vi frygtede skolen, ligesom du beskriver, men den frygt var totalt ubegrundet. Lærerne har været fantastiske og vi har, i samarbejde, opnået super-resultater. Det er min erfaring at når/hvis lærere brokker sig, så er det fordi de føler at de mangler oppakning fra forældrene, skoleledelsen, PPR og andre aktører.
Da vi ankom til skolen, medbragte vi et ABA-projekt fra børnehaven, som fortsatte i skolen, og via dette projekt, har lærerne oplevet at de har fået oppakning og hjælp til opgaven, og det har gjort dem positivt indstillede overfor opgaven. Vores søn går også i en klasse hvor der er to andre børn med diagnoser, men det er den bedst fungerende klasse i skolen, fordi lærerne får den nødvendige støtte og opbakning – og jeg ved at vi forældre spiller en meget vigtig rolle i den anledning.
Nå, men mit bud er: Du kan, som forældre til dit barn med autisme, i høj grad være med at til skabe en positiv og konstruktiv stemning hos lærerne. Du skal ikke lade dig gå på af din svogers kærestes mangel på rimelig adfærd, men i stedet fokusere på hvordan du gerne vil have at skolegangen skal foregå.
Mange hilsener, Mark
Du er sgu altid god for en bragende positiv kommentar, Mark! Tak for den!
Hej
Jeg har givet dig en award. Håber du har fået beskeden?
Hilsen X@mor
www.saarbarhedstesten.blogspot.com
Hej
Jeg har givet dig en award. Håber du har fået beskeden?
Hilsen X@mor
www.saarbarhedstesten.blogspot.com
Hejsa... Jeg er folkeskolelærer og har en del børn med særlige behov i min klasse. Jeg synes, at de er med til at skabe liv og farve i klassen. De tænker ofte anderledes og får derfor andre ideer! Deres kommentarer er måske mere ligetil og får mig til at trække på smilebåndet. Jeg holder meget af alle børnene i klassen, men har selvfølgelige nogle "hjertebørn". Og disse børn er alle nogle,som skille sig ud på den ene eller anden måde, men som oftest har brug for lidt ekstra hjælp fra min side. Det er skønt at folksekolen ikke blot er en fabrik som skal producerer ens, arbejdsduelige elementer. Men at livet har mange facetter, og at jeg har fået lov til at få indblik i flere af disse facetter end jeg nogensinde har drømt om. Det går fra den motorisk urolige dreng på kuglepuden, til den stille og følsomme pige på første række.
Jeg håber, at den 2. april bliver markeret i medierne, såvel som i de pårørte familier!
Mange venlige hilsner
lærinden
Send en kommentar