Long time, ...

Long time, no update.

Ældste har det godt. Han overlevede jul og nytår i fin stil, noget bedre end forventet. Juleaften med gaveræs og træ i stuen og tjuhej, familiejulefrokost med mange mennesker, nytårsaften et fremmed sted. Lige for tiden er formlen for overlevelse uden for huset tilsyneladende 1) ingen andre børn over 2 år ud over yngste, 2) et værelse, hvor han i fred og ro kan se DVD og 3) spise før alle andre, så han ikke skal sidde til bords med en masse. Hvis der skal være andre børn, skal han kende dem rigtigt godt.

Han skubber stadig en del i børnehaven, men det er blevet noget bedre herhjemme.

Sidste nyt fra kommunen: Nej til selvfinansiering, fordi forældrebetalingen ikke må overstige et bestemt niveau, og det ville det gøre ved selvfinansiering. Grotesk, altså - vi står her og vil selv betale, og det kan vi ikke få lov til. Men de skal ikke tro, at de har hørt det sidste fra os.

27 støttetimer i hus!

Så har vi været til konference. Vi fik 27 støttetimer! Det var lige ved at gå galt - der var lige ved at blive besluttet 15 timer, indtil diagnosen foreligger, men heldigvis havde en af dem lige lidt ekstra spørgsmål, og så kom børnehaven på banen og forklarede, at de allerede brugte mere end 15 timer om ugen på ældste. Så supplerede psykologen, at PPR ikke var i tvivl, og så vendte det ret hurtigt, og vi drog et lettelsens suk, da de 27 timer blev besluttet. Gah, det var close call!

WAU-U-WAU!

HAN SAGDE "JEG" I GÅR!

"JEG ER SULTEN"

HAN HAR ALDRIG SAGT "JEG" FØR!

Jeg måtte fælde en tåre dér midt i det hele. Det var så stort.

Sidste nyt

Augustenbog ringede få dage efter. De ville gerne tage ham, men det var under forudsætning af, at vi kunne stille med henviser, sagsbehandler og en pædagog fra børnehaven til et enkelt møde dernede. Dette var for at sikre, at der blev taget hånd om barnet. ARRRRGH! Jeg er med på, at det er for at undgå tidligere tiders situationer, hvor børn får en diagnose i den anden ende af landet, og så bliver der ikke fulgt op. Men hele møllen er jo i gang omkring ældste, og ... nå, men det blev hurtigt opgivet. Der er jo ingen chance for, at man kan få de tre personer til at bruge en hel dag på at tage til Als. For slet ikke at tale om umuligheden i at finde en dag, hvor de alle sammen kan!

Nå, jeg ringede så til kommunens koordinator for diverse ting for at høre, om de kunne bruge en diagnose fra lavere sted. Jeg skar ud i pap, at vi ikke kunne gøre nok til, at vi kunne skaffe en diagnose. Det kunne han så godt se, og han vendte tilbage med, at de kunne nøjes med en diagnose fra en privatpraksiserende børnepsykiater. Så begyndte jeg at ringe rundt. Den første, jeg fik fat i, sagde blankt nej, det ville hun ikke. Så begyndte jeg at tude, da jeg havde lagt på, for tænk nu hvis de alle sagde nej? Den næste, jeg fik fat i, var helt med på, at vi bare skulle bruge "gummistemplet" og en diagnose, så han ville gerne tage ældste - ret hurtigt endda. Så der er håb om diagnose lige på den anden side af nytår. Det er jo fantastisk!

Til gengæld sagde koordinatoren på kommunen også, at der ikke var meget håb om at få lov til at starte et ABA-projekt, selvom vi selv ville betale. Så der er stadig helt åndssvagt lang vej igen, men en diagnose er jo nødvendig for overhovedet at kunne starte på den lange vej. :-)

Fremskridt i dag!

Ældste vinkede i dag! Det er sørme stort!

Dato for konference

Vi har fået en dato for konferencen. Det bliver i slutningen af november.

Ældste viste i øvrigt i dag, at han ind i mellem kan imitere. Han gik rundt og pillede ved ventilen på en badebold, og lige bagefter pustede han på bolden. Aha!

Så er henvisningen sendt

Så er henvisningen til Augustenborg sendt. Jeg var hos lægen og sad og dikterede, hvad han skulle skrive - tilsyneladende, i hvert fald, for han sagde til sidst "Ja, det var jo bestilt arbejde, men sådan skal det også være en gang i mellem". :-)

Jeg havde ni bilag med:

1) Kopi af henvisning til børnepsyk fra psykolog hos PPR
2) Observation foretaget af børn og unge-læge
3) Observation foretaget af talepædagog
4) Observation foretaget af psykolog
5) Kuno-Beller udviklingsprofil
6) Lægeskøn foretaget af neurolog
7) Karakteristik af ældste over de seneste måneder lavet af forældrene
8) Stikord om ældste skrevet af pædagogerne i børnehaven
9) Mormors beskrivelse af ældste

- og en bilagsliste. Bilagslisten er det eneste, der ikke blinker AUTISME i tre farver.

Så kan vi ikke gøre mere. Nu venter vi. De ved nu alt, hvad vi ved. De har alle papirer, de skal ikke bruge tid på at rekvirere noget som helst. De har visitationsmøder to gange om ugen. For et par uger siden sagde sekretæren, at de behandler dem så snart, de kommer ind. Det kan ikke vare mange uger.

Som sagt er der en risiko for, at de ikke tager ham - hvis de vurderer, at de skal se ham i hjemmet eller i institutionen, afviser de ham.

Hvis ikke de tager ham, har vi en plan B: Neurologen, som har stillet lægeskønnet, er privatpraktiserende psykiater her i byen. Han er knivskarp og dygtig og sidder ofte for enden af bordet, når der er konference om et barn i Socialforvaltningen. Hvis han stiller en diagnose, vil kommunen måske kunne bruge den. Det er vores plan B.

Vi er ukuelige. Brøl! For pokker, det er spændende.

I øvrigt: Hvis nogen holder Kristeligt Dagblad, så læs kronikken af Katrine Lotz i avisen fra i går.