fredag den 14. september 2007

Lynoverblik over en opruskende uge

Vejledningsmødet flyttet til næste uge. Jeg skal have forberedt det. Enhver er sig selv nærmest, det gælder om at give dem et nogelunde korrekt billede af ældste. Det betyder, at man ikke skal beskrive de bedste stunder, men derimod de stunder, der er flest af. Det trækker godt nok tænder ud, for de fleste stunder er ikke specielt positive.

Snak med Augustenborg (børnepsyk) - de har fire måneders ventetid, hvis de vil tage sagen. Så skal vi bare finde ud af, om vores lokale børnepsyk vil fortsætte arbejdet oven på en diagnose fra et andet sted.

Introkursus for forældre i ABA i weekenden i Roskilde, jeg tager alene afsted.

Som sagt kører kommunen et ABA-forsøgsprojekt. I en af børnehaverne bliver der nu en H-plads ledig. Skal vi mon skynde os at flytte ældste til den, så vi kan få bare lidt ABA til ham?

Jeg er presset i den her uge. Min mand er helt med på banen, men der er jo en, der skal holde trådene og en, der skal ringe alle stederne hen. Jeg begynder at tude over aftensmaden. Jeg synes, at det hele vælter ind over mig, og jeg kan mærke lidt af de stressymptomer, som jeg har hørt andre tale om - huske dårligt, føle sig ved siden af sig selv. Forhåbentligt hjælper det, når vi er på den anden side af onsdag, hvor vejledningssamtalen er. Jeg havde nok i virkeligheden brug for at sove i denne weekend og ikke tage på kursus.

1 kommentar:

Mona sagde ...

Alle de svære beslutninger. Jeg håber du snart kommer ovenpå igen. Jeg var på ABA-introduktionskursus sidste år og det var rigtigt godt og vi fik meget ud af det. Jeg håber du får en god weekend.