Vejledningsmøde på børnepsyk

Vi skal til vejledningsmøde på børnepsyk i den kommende uge. Jeg joker lidt og kalder det "hvor-længe-kan-de-vente-møde", for nok skriver de selv, at det er et møde, hvor der ingen behandling eller noget er, men hvor de vejleder om, hvordan man kan klare ventetiden frem mod den endelige diagnose, men der er da ingen tvivl overhovedet om, at de også på det møde vil vurdere, hvor akut det er.

Diagnosen er pludseligt blevet ret vigtig, for uden diagnose er der i hvert fald ingen adgang til ABA, og man kan ikke få diagnosen stillet privat, det er ikke godt nok for den regionale instans, der vurderer, om man må starte.

Så er vi tilbage til det med pengene - lige meget, hvor mange penge, vi havde, ville vi ikke kunne nærme os et almindeligt liv. Nu får vi kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og så kunne vi måske spare op til ferie, men vi kan ikke forestille os nogen ferie, som hele familien (og ældste i særdeleshed) ville kunne nyde - ældste vil helt sikkert bare helst være hjemme. Om vi så havde en milliard, kunne vi ikke starte ABA, fordi vi skal vente på en diagnose foretaget et sted, der har over et års ventetid. Det er da til at gå agurk over.