Mandag aften havde vi besøg af en, jeg kender fra gamle dage. Han er uddannet pædagog og har i flere år arbejdet med børn med autisme. Han kom kl. 16 og blev næsten til midnat - det var dejligt at se ham igen, og det var interessant at høre om alle hans erfaringer.
Han sagde ret hurtigt, at der ingen tvivl var om ældstes (foreløbige) diagnose. Der var mange ting, der var helt efter bogen. Til gengæld er der også mange gode ting - efter forholdene godt sprog og god kontakt. Det har vi jo også hørt før, men det var befriende at høre det fra en praktiker. Han syntes faktisk, at ældste havde et bedre sprog, end han havde forventet.
Han gav os en rigtig interessant vinkel: Når ældste sidder og leger med en bil, så har han en plan inde i hovedet over, hvordan det skal foregå. Når vi så kommer og prøver at være med eller på anden måde forstyrrer ham, så falder planen fra hinanden, og det kan han slet ikke have. Han kan ikke overskue, hvad der sker, hvis hans plan bliver afbrudt. Det håber jeg, at han kan lære. :-)
Hans erfaring er, at ligesom vi andre godt kan lide, at vi har styr på vores dag, har mange børn med autisme endnu mere brug for det. Der er jo så flere måde at give dem det på. f.eks. en række billeder, der viser dagens forløb.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Praktikeren har helt ret i det med visualisering! Et ord eller en sætning er væk lige så snart den er sagt, og hvad hvis man ikke forstår ordene (eller forstår dem anderledes)? Når man så i forvejen har en helt anderledes forestillingsevne (som man har hvis man har autisme), så kan det også være svært at begribe noget der ikke er synligt - og det er dælme svært at få øje på ord :-)
Når man har en anderledes forestillingsevne kan det nogen gange også være svært at forestille sig hvad der (ikke) skal ske. Får jeg frokost idag? Hvornår kan jeg lege? Hvad nu hvis jeg kke kan se tegnefilm? Hvor længe er der til jeg skal i seng? Kommer Far hjem fra arbejde? ..og det er kun toppen af isbjerget!
Dagsprogrammet (billeder der er sat i den den rækkefølge dagens forskellige punkter sker i) kan du VISE hvad der skal ske. Billederne bliver hængende, så hvis der opstår tvivl kan man altid kigge på programmet. For mange med autisme giver denne forudsigelighed en uvurderlig tryghed. Det giver også dig en mulighed for at fortælle hvis der skal ske noget ekstraordinært - f.eks. at når vi har spist skal vi besøge farmor. Her kan man lave en lille række billeder af rækkefølgen som man kan have i lommen: køre bil, sige hej og snakke, lege, drikke sodvand, spise kage, køre bil og hjem. Hvis man så vil gøre det EKSTRA visuelt har man et æggeur med i lommen der fortæller hvornår der sker et skift og næste billede træder i kraft.. Men alt det her har du sikkert hørt før :-) Det tager tid at få igang, men når virker så batter det bare! På længere sigt hjælper du også dit barn med at gøre ting uafhængigt af dig (men afhængigt af et program istedet for).
Jeg har en nevø med autisme (han er 17), og både for ham og hans mor har det givet en "kanal" at tale igennem. Da han nåede teenage-årene havde han en væg der forklarede alle dage (en uge frem) hvad han skulle og hvornår. Der opstår jo uventede ting ind i mellem, og det var netop lige her at programmets styrke lå: hans mor kunne fortælle ham at i overmorgen skulle han gå over til onkel når han kom fra skole - istedet for at hans planer inde i hovedet (som "praktikeren" også snakker om) blev ødelagt i det øjeblik ændringen sker og derfor intet overskud har til at kapere det..
Nu bruger han ikke programmet mere, men når han skal lære noget helt nyt bruger han ind i mellem stadig visulle arbejdssystemer hjemme. Så kan han altid tage det fram hvis han bliver i tvivl.
Kender du Boardmaker?
Bortset fra det, jeg har med interesse læst din blog. Udover at min nevø har autisme er det også mit arbejde. Jeg har før arbejdet i bolig-delen for voksne med autisme, men er nu ansat i beskæftigelses-delen (arbejdstiderne passer bedre med min egen familie). Hvis du har brug for mere viden omkring visualisering og struktur, eller har brug for en forældre-kontakt (min søster er ALTID klar) er du velkommen til at henvende dig!
Kærlig hilsen
Rolf
Praktikeren har helt ret i det med visualisering! Et ord eller en sætning er væk lige så snart den er sagt, og hvad hvis man ikke forstår ordene (eller forstår dem anderledes)? Når man så i forvejen har en helt anderledes forestillingsevne (som man har hvis man har autisme), så kan det også være svært at begribe noget der ikke er synligt - og det er dælme svært at få øje på ord :-)
Når man har en anderledes forestillingsevne kan det nogen gange også være svært at forestille sig hvad der (ikke) skal ske. Får jeg frokost idag? Hvornår kan jeg lege? Hvad nu hvis jeg kke kan se tegnefilm? Hvor længe er der til jeg skal i seng? Kommer Far hjem fra arbejde? ..og det er kun toppen af isbjerget!
Dagsprogrammet (billeder der er sat i den den rækkefølge dagens forskellige punkter sker i) kan du VISE hvad der skal ske. Billederne bliver hængende, så hvis der opstår tvivl kan man altid kigge på programmet. For mange med autisme giver denne forudsigelighed en uvurderlig tryghed. Det giver også dig en mulighed for at fortælle hvis der skal ske noget ekstraordinært - f.eks. at når vi har spist skal vi besøge farmor. Her kan man lave en lille række billeder af rækkefølgen som man kan have i lommen: køre bil, sige hej og snakke, lege, drikke sodvand, spise kage, køre bil og hjem. Hvis man så vil gøre det EKSTRA visuelt har man et æggeur med i lommen der fortæller hvornår der sker et skift og næste billede træder i kraft.. Men alt det her har du sikkert hørt før :-) Det tager tid at få igang, men når virker så batter det bare! På længere sigt hjælper du også dit barn med at gøre ting uafhængigt af dig (men afhængigt af et program istedet for).
Jeg har en nevø med autisme (han er 17), og både for ham og hans mor har det givet en "kanal" at tale igennem. Da han nåede teenage-årene havde han en væg der forklarede alle dage (en uge frem) hvad han skulle og hvornår. Der opstår jo uventede ting ind i mellem, og det var netop lige her at programmets styrke lå: hans mor kunne fortælle ham at i overmorgen skulle han gå over til onkel når han kom fra skole - istedet for at hans planer inde i hovedet (som "praktikeren" også snakker om) blev ødelagt i det øjeblik ændringen sker og derfor intet overskud har til at kapere det..
Nu bruger han ikke programmet mere, men når han skal lære noget helt nyt bruger han ind i mellem stadig visulle arbejdssystemer hjemme. Så kan han altid tage det fram hvis han bliver i tvivl.
Kender du Boardmaker?
Bortset fra det, jeg har med interesse læst din blog. Udover at min nevø har autisme er det også mit arbejde. Jeg har før arbejdet i bolig-delen for voksne med autisme, men er nu ansat i beskæftigelses-delen (arbejdstiderne passer bedre med min egen familie). Hvis du har brug for mere viden omkring visualisering og struktur, eller har brug for en forældre-kontakt (min søster er ALTID klar) er du velkommen til at henvende dig!
Kærlig hilsen
Rolf
Send en kommentar