onsdag den 27. juni 2007

Besøg hos talepædagog

Vi var til møde med en talepædagog i dag for at få gode idéer til, hvordan vi kan støtte ældstes sprogudvikling.

Hun kom med to konkrete forslag:
1) Vise ham billeder af, hvad han lige har lavet i dag, så vi kan tale om det. Jo flere gange, han hører et ord, jo hurtigere vil han kunne huske ordet. Meget gerne som en bog, som så bliver HANS bog, som der så ind i mellem komme nye billeder i.
2) Lave en pose med f.eks. tre forskellige stykker legetøj, og så skal han så tage et stykke op, og så skal vi tale lidt om det.

Af andre forslag var at sidde og læse bøger sammen med ham, men det gider han ikke - han gider ikke kropskontakten, og det er faktisk ret svært at læse en bog sammen med ham, når han ikke vil berøres. :-) Derudover snakkede vi om billedkort og det at sætte f.eks. tre billedkort sammen til et forløb - f.eks. et billede af cd-afspilleren, så et billede af aftensmad og så et billede af en lakrids, som så betyder, at først skal han høre musik, så skal vi spise, og så må han få en lakrids. Problemet i det er bare, at billedkortene ikke rigtigt virker længere - de var gode i starten, men nu gør de ikke den store forskel længere. Men vi prøver ad!

Ingen kommentarer: