Hele familien har haft en god weekend! Vi var væk hele lørdag, mens drengene var hos bedsteforældre, og de har haft det supergodt. Ikke en eneste krise, og både ældste og yngste har grint, så alle var ved at trimle om. Leget ude i regnen, ældste har aet sin lilelbror meget på hovedet, delt kram ud og hvad har vi - da jeg sad og snakkede med min mor og en mere, der var dernede, var det hele så positivt, at det næsten var for meget. Der er en hårfin balance mellem at glæde sig over, at han udvikler sig og har det godt, og så stadig have i erindring at han altså ikke alderssvarende, så man ikke ubevist skubber autismen FOR langt tilbage i baghovedet. Det kan jeg mærke, at jeg selv kan komme til, og det er farligt, for så risikerer jeg for nemt at blive mere ked af det, når han har en dårlig dag. En hårfin balance, for selvfølgelig skal vi glæde os og rose og opmuntre og alt det gode, men vi skal heller ikke stikke os selv blår i øjnene.
På børnehavefronten er der sket noget: I fredags kom der brev fra en hos PPR, og hun havde fire forslag til børnehave til ældste. I løbet af den næste uges tid skal vi ud og besøge dem alle fire, så vi kan vælge den, der er bedste til ældste. Hvordan vælger man det bedste, når man ikke ved, hvad det bedste er? Om ikke andet: De fire steder har alle en H-plads, så når vi har valgt, kan han starte nærmest med det samme. Det er jo lige til at få præstationsangst af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar