Børnehave II

Så, nu har han gået i børnhave i tre "rigtige" dage, og det går fint. Jeg tog en snak med hans pædagog fredag morgen om situationen med puden dagen før, fordi jeg faktisk havde været ked af det hele torsdag formiddag. Jeg indrømmer, at jeg nok er lidt tyndhudet de her dage, for jeg gennemlever nærmest hele min sorg igen ved at se ham sammen med alle de normale, velfungerende, fantasifulde og med hinanden legende børn, mens min bare går og tuller rundt ved siden af. Nå, men pædagogen kunne godt se, at der manglede en forklaring i situationen - en forklaring til børnene i hulen, at ældste ikke ville drille dem, og en forklaring til ældste, hvorfor han ikke kunne få puden lige der. Og den forklaring kunne de to pædagogmedhjælperknægte ikke lige give. Han gik nemlig sin vej efter situationen - ind for sig selv. Ikke, at han blev ved med at være ked af det, men det var tydeligt, at han opgav at forstå, hvad der foregik - og den slags situationer skal bedst muligt undgås (f.eks. ved at sørge for, at der er en god pædagog i nærheden).