Forholdet til andre

Der er mange, der taler om, at forholdet til nogle venner går i stykker som en direkte eller indirekte følge af, at man har et barn med særlige behov. Vi er ikke rendt direkte ind i sådan noget endnu, men jeg har en veninde, som virker meget skeptisk - eller, hun lader til at mene, at det med ældste ikke kan være så slemt, som vi gør det til. Hun kan sagtens sige, hvis hendes datter bliver gal over noget, "se selv, din søn er ikke den eneste, der kan blive hysterisk". Vi ses ikke så tit, men vi chatter flere gange om ugen, og i løbet af ugen har jeg så (blandt andet) fortalt om ældste, og at det er hårdt at være med i børnehaven og episoden om puden. Hun sagde noget om, at "sådan er det i børnehaven", "selvom der er støttetimer, kan de jo ikke være der hele tiden", og "det bliver du nok nødt til at vænne dig til". Det er der nok også noget rigtigt i, men tonen var træls. Nå, men så kom den rigtigt gode: "Sig mig, er du gravid, siden du er så følsom?". Altså, jeg har lige fortalt, at jeg gennemlever min sorg igen, så må jeg vel gerne være lidt følsom og tyndhudet uden at være gravid?!

Hun har så en veninde, som vi så også kender, og hver gang jeg snakker med hende, ender det i "er det nu også så slemt", "sådan er andre børn vel også" og "børn udvikler sig jo ikke altid i samme tempo". Så det skulle ikke undre mig, om de to bliver enige om alt muligt, når de snakker sammen. Men min veninde har 3-4 børn til daglig, og venindens veninde har ingen børn, så de mener nok begge, at for meget for tiden drejer sig om ældste.

Til gengæld er der andre veninder, der er helt anderledes. En af dem er single uden børn, men hun spiser gerne med og vil gerne sidde og spise sammen med yngste, og hun prøver kærligt og ihærdigt at læse bøger for ældste og snakke med ham og lege med ham og få hans opmærksomhed og bliver absolut ikke fornærmet, hvis han siger nej. Den anden veninde har selv en lille, så vi har oftest set hinanden til formiddagskaffe, fordi vi begge har været uden arbejde. Hun spurgte forsigtigt forleden, om ældste kunne overskue at få besøg af hende og hendes barn f.eks. lørdag eftermiddag, eller om det ville være for meget for ham, for det havde hun tit tænkt på, men hun ville ikke ringe og spørge, hun ville hellere spørge, når vi var sammen.

Men førnævnte veninde KUNNE være rigtig god en dag, hvis man ikke gad at tale om sine børn, men hun kværner altid løs om sine. :-)