Så, nu er ældste begyndt i børnehave. Vi var der på besøg et par timer mandag og tirsdag, hvor specialpædagogen havde god tid til at snakke med os, og så startede han så rigtigt i går. Han var alene fra kl. 9 til kl. 11, hvor jeg så kom og spiste med ham, og det var gået godt - han var ikke ked af det, da vi gik, og han havde ikke været ked af det undervejs. Her til morgen fik jeg også et lille nys til farvel, og så gik han i gang.
Det er jo dejligt!
Men åh, hvor er det hårdt for mig at være dernede. Det er så tydeligt, at han er anderledes og bagud. Der er så mange ting, han ikke forstår, og han kommer hurtigt i klammeri med de andre børn, hvis der ikke er en voksen i nærheden hele tiden. Så render han hen og tager en fra en anden, fordi den lige ser spændende ud, og hvis han/hun så tager den igen, bliver ældste SÅ ked af det og står og græder, at han vil have den igen. Her til morgen løb han lige hen og tog en pude, der stod op ad et bord. Desværre var det en del af en hule, og så ville drengene under bordet jo have den igen, og ældste ville ikke af med den, og så blev den jo taget fra ham, og han lagde sig bare på gulvet med hænderne for øjnene, fordi han slet ikke forstod, hvad der foregik.
Jeg skifter mellem at tænke, at "så slemt er det jo heldigvis heller ikke med ham" og så "der er godt nok lang vej igen" - jeg sidder lige og småtuder og tænker det sidste. Hvis et almindeligt barn rendte hen og tog puden, ville man kunne forklare, hvorfor de andre drenge bruger puden, og det almindelige barn ville oftest forstå forklaringen. Der er så mange ting i netop den situationer, ældste ikke forstår, at det næsten ikke er til at overskue.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Åhr.... jeg har lyst til at give dig et kram. Og en stor portion optimisme på din søns vegne. Men hvor jeg kender det! Alle de der pædagogiske råd om hvad man "bare" skal sige til børnene kan man godt glemme alt om. Jeg var f.eks. helt vild med Jesper Juuls tilgang men der er godt nok ikke meget at hente hos ham når ganske almindelige dagligdags sætninger skal formuleres helt kort og knivskarpt for at der er en chance for at barnet forstår det. Øv...
Når det så føler du forhåbentlig nu at din søn er i gode hænder. At de HAR noget at tilbyde ham, så det ikke længere hænger på dig?
Jo, jeg tror bestemt på, at børnehaven har noget at tilbyde ham. Men jeg er blevet lidt usikker på, hvor meget specialpædagogen følger med. F.eks. anede han ikke, hvad ABA er, før jeg fortalte ham om det, og nok er det et område, der kun er på vej frem, men hvis man har interesseret sig lidt fagligt for autisme, så burde man da i det mindste kende begrebet. Men jeg tager folderen fra ABA-foreningen med til ham på mandag. Ikke, at han absolut skal kaste sig over det, men hvis det kan give lidt idéer.
Send en kommentar