Udfordringer fremover

Der kommer jo mange udfordringer fremover. I dag sad jeg lige og læste i JPs tillæg "Indblik", hvor artiklen handlede om forkælede børn, og det slog mig igen, at ældste tit minder om et møgforkælet barn, som bare slet ikke har begreb om grænser eller mange af de andre ting, der kendetegner et bare nogenlunde velopdragent barn.

De fleste børn på 3½ begynder at kunne vente - altså udsætte deres behov lidt. Ikke nødvendigvis på alting, men sådan på enkelte små ting. Det kan ældste meget sjældent, og han kan blive enormt frustreret, hvis man beder ham vente, og så skriger han, tuder og smider sig ned.

De fleste børn på 3½ kan man snakke med om konflikter. Hvis barnet har haft en skrigetur eller lignende over et eller andet, kan man i reglen snakke bare lidt om det bagefter, så begge parter i de fleste tilfælde lærer lidt af det. Men ikke ældste. Eksempel: Hvis man giver ham mælk i glas A, og han ville have haft glas B. Så sker der et af to ting: Enten skriger han, til han har fået det rigtige glas, og man kan ikke komme i kontakt med ham imens, eller han forlader bordet i protest og er bare helt på tværs. Hvis man giver ham glas B, bliver han tilfreds, og så har han lynhurtigt glemt alt om konflikten igen. Der sker altså ingen læring ved det - meget sjældent, i hvert fald.

De fleste børn på 3½ kan man i et vist omfang lave aftaler med eller forhandle med. Ældste kan man lave meget få aftaler med - i reglen kan aftale, at han først kan komme ud, når han har fået regntøj på, men det er også del af en rutine, så det har han efterhånden lært. Det samme med hagesmæk på, når man skal spise. Men sådan noget som "når far har været i bad, så skal I afsted" - det er lukket land. Han vil bare afsted NU!

De fleste børn på 3½ kan man give beskeder om, hvordan de skal opføre sig. Ældste kan i et vist omfang forstå en besked, når han er i godt humør - f.eks. at han skal træde foden ned, når man giver ham sko på, eller at han skal rejse sig op, når man giver ham bukser på, altså meget konkrete ting. F.eks. kan man ikke bede ham tie stille - i yderste konsekvens kan man give børn tilpas streng besked, at de til sidst holder kæft, men det kan man altså ikke med ham. På samme måde laver han den samme ting, han ikke må, selvom han har fået at vide mindst 1500 gange, at han ikke skal - og jeg overdriver ikke - det svarer ca. til fem beskeder om dagen i et år, og det er endda lavt sat.

Se, alt dette lyder jo bare som et voldsomt uopdragent barn med nogle voldsomt inkompetente forældre, ikke? Mage til skabagtig møgunge, der KUN tænker på sig selv og jamrer eller skriger hele tiden. Og han bruger stadig sut og ble.

Jeg ville godt nok gerne kunne bede ham tie stille, nogle dage jamrer han sig gennem hele dagen, så jeg er ved at blive vanvittig af hovedpine, og når ældste gør det, begynder yngste også. Og jeg kan hverken få ham til at tie stille eller smide ham ind på værelset. :-)